Skriftlige hilsner
Kære Søren
Jeg ønsker dig en god pensionisttilværelse uden krævende studerende, og hvor omstillingsparathed ikke bliver et
buzz-word.
Tak for godt samarbejde og din indsats i SB.
Venlig hilsen
Marianne Tind
Kære Søren!
Tusind tak for det gode og hyggelige samarbejde gennem alle årene.
KH
Lotte
Kære Søren
Tak for mange års godt samarbejde.
Det bliver et savn for os alle, at vi ikke længere kan trække på din store erfaring og viden, og du vil blive savnet af mange - ikke mindst blandt de studerende, hvor du allerede er udråbt til superstar 😊😊
Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du vil nyde livet uden for bibliotekets trygge rammer
Mange hilsener og pøj pøj fra
Susanne (Krag) 🎄🍀🎄🍀🎄🍀🎄🍀🎄🍀🎄🍀🎄🍀🎄
Kære Søren
Der er lidt underligt at tænke på, at du nu går på pension. Måske fordi, det minder mig om, at det også nærmer sig for mit vedkommende.
Jeg husker, at du blev ’fisket’ fra Nordsø Akvariet i Hirtshals - (hvad lavede du egentlig der?). Efter en mellemstation på det daværende Statsbibliotek blev du sammen med sammen med Bo og Jette virksomhedsoverdraget til Det Humanistiske Fakultet, som samlede bibliotekerne i færre enheder og bl.a. etablerede Nobelbiblioteket, som du blev leder. I de første år var lektor Per Dahl fakultetets tovholder, siden havde jeg rollen i en årrække. Sammen tog vi mange mindre, men sikre skridt til en professionalisering af bibliotekerne med de forholdsvis begrænsede midler, der var afsat til opgaven. Jeg mindes det som nogle spændende år og satte stor pris på samarbejdet med dig og dine kolleger.
Nu slutter du og får desværre ikke lov til at gøre det trut eller kram. Det er lidt ærgerligt, men skyldes jo omstændigheder, som vi endnu ikke er herre over. Jeg vil under alle omstændigheder udtrykke en stor tak for vores samarbejde og bekendtskab gennem en snes år og ønske dig en rigtig god tid som pensionist. Jeg håber, at vi engang imellem fortsat vil løbe på hinanden i universitetets motionscenter og få en lille snak.
Mange hilsner
Ole
Kære Søren!
Du ved jeg er og agter at blive i fornægtelses-fasen, så det her er bare en helt almindelig hyldest til dig som en institution i min bibliotekarverden.
Du er et fyrtårn, der altid er god for en faglig skarp (til tider ætsende) og/eller sarkastisk kommentar, som ofte har gjort at man lige har rettet sig op i stolen og spidser ører:
Sagde han virkelig det? – Og jo det gjorde han!
På trods af mange år i branchen bliver du ved med at tænke nyt og bringe uventede overraskelser på bordet. Ud over de kvaliteter, synes jeg vi har haft utallige gode uformelle snakke og udveksling af idéer, meninger og uenigheder i mange år
– og i mange sammenhænge.
Det håber jeg, vil vare ved – i hvert fald kan vi jo pippes ved ude på Twitter.
Og hvis du ikke lige kan huske det …
Vores bekendtskab startede faktisk allerede engang tilbage i starten af 90’erne, hvor en busfuld håbefulde studerende fra DB Aalborg var på studietur til bl.a. Nordsøcentret, hvor du styrede biblioteket. En fortid der også er nævnt ved din opstart i Nobelbiblioteket i oktober 1999 https://auhist.au.dk/fileadmin/user_upload/27-humavisen.pdf
Alt godt fremover – men vi ses jo!!
Bedste hilsner
/Gina
Kære Søren
Det føles paradoksalt at vi skal sige farvel til en af de mest ”embedded librarians”, jeg kender - i en affolket Nobelpark, hvor gangene er mørke og alt er tyst og kun et ensomt juletræ lyser op.
DIN afslutning burde have været fyldt med lys og varme og de mange mange mennesker, der har været en del af dit arbejdsliv. Men at slutte af midt i en pandemi gør at ingenting er som det burde være.
Det føles også paradoksalt at vi i sidste uge afholdt et lidt større kompetenceudviklingsforløb for alle AUL kontaktbibliotekarerne med fokus på evnen som brobygger – de såkaldte relationelle kompetencer. Og så vandrer denstørste netværksbygger jeg kender ud af døren lige bagefter…Folk som Jette og Louise har fordelene af en fysisk nærhed til deres faglige miljøer – hvorimod et sted som Nobelparken ikke nødvendigvis gør det til en let opgave at skabe et stort fagligt netværk i de faglige miljøer, som vi sjældent møder og ikke naturligt mingler med. Samtidig er jeg ikke sikker på om fusioner og centraliseringer gør noget godt for nærhed til vores brugere, men den opgaver har du mestret mod alle odds og ikke kun i forhold til de MANGE afdelinger du er kontaktbibliotekar for, men også i relation til at koordinere undervisning, rusintro, phd undervisning o.s.v. Selvfølgelig du har haft mange år til at opbygge netværk, men det er kompetencer, der som en del af en ny og anden organisation er mere vigtige end nogensinde – kompetencer som ikke er en selvfølge. Så hvis vi andre ikke var skarpe nok før, så bør vi blive det i en fart!
Og apropos os andre – så har du for mange af de nye folk på biblioteket fungeret som en mere eller mindre formaliseret mentor i de sidste mange år…både fordi mange arbejder med undervisning, men også fordi din dør er åben og din tålmodighed lang i forhold til at få os alle til at forstå sammenhænge og logikker på Arts. I den sammenhæng er det jo glædeligt at du har haft mulighed for at hjælpe de mange nye stærke folk i gang, så - det gør mig vældig fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden.
På et personligt plan har du været en klippe for mig – guide og mentor i forhold til historien og indsigten i alt muligt i Nobelparken (senest særsamlingerne på Arts, som alle 38 havde en forhistorie), men også loyal i forhold til de tiltag jeg har igangsat, som da vi vendte hele Nobelbiblioteket på hovedet i 2015 og du en lang sommer styrede fabrikken af studentermedhjælpere, der dewey-fiserede ”den levende samling” af bøger …jeg tror i virkeligheden også du på et tidspunkt til en morgenkaffe sagde de forløsende ord, der satte projektet i gang. ”På et eller andet tidspunkt må vi slå en streg i sandet og begynde at opstille bøgerne efter ét system” – at få det til at gå op i virkelighedens verden henover en sommer står fortsat for mig som en fantastisk indsats.
Endelig har jeg en klar fornemmelse af at du altid har ”haft min ryg” for nu at bruge et moderne udtryk…når jeg i perioder har måttet stå på bremsen for at få hjemmefronten til at fungere, som f.eks. da jeg blev gravid ret kort tid efter min ansættelse. Det har været ekstremt betryggende at have dig i baghånden..
Men nu må vi alle lære at stå på egne ben…og vi sender dig afsted med lidt godt til både ganen og cykelbenene og så håber vi du vil tænke på dine gamle kollegaer, når du nyder det. Og så forventer vi selvfølgelig at du besøger os, så snart Nobel igen bliver et levende sted.
Held og lykke med din nye pensionisttilværelse.
Mvh Maia
Kære Søren
Det er så ærgerligt, at vi ikke får lejlighed til at sige ordentligt farvel (selv om jeg nød din videohilsen J), men inden du smutter, vil jeg gerne sige tak for godt samarbejde – det har været en fornøjelse!
Pøj pøj med dit ny livsafsnit.
Kh Vibeke
